Hvad er mere fantastisk end at gi livet til et andet menneske?
Jeg er medlem af donor registret som villig donor. Jeg har givet tilladelse til, at de kan tage alt, hvad de har brug for, og det har jeg gjort med dyb alvor i mit hjerte. At være donor betyder rigtigt meget for mig, og jeg er derfor gået så langt som til at sætte et kryds, der gør, at mine pårørende IKKE kan få indflydelse på min beslutning. Grunden til at jeg har gjort det er, at jeg ved at min familie, nærmere bestemt, én af mine pårørende ikke ville vælge, at jeg skulle være donor, hvis jeg stillede træskoene før vedkommende.
Som sagt betyder det rigtigt meget for mig, så derfor måtte jeg tage den beslutning uden den persons velsignelse, og det var svært. Jeg har naturligvis talt med personen om det her, og personen er meget enig med mig i, at det er en af de største gaver, man kan gi videre, og er som udgangspunkt dybt enig med mig i organdonation som princip. Personen er ikke et ondt menneske – Personen er det mest kærlige menneske, der findes, og som kun ønsker det bedste for alle. For personen er det dog et noget andet billede, der viser sig på nethinden, når personen tænker på mig som organdonor, og det er, at der er nogen, der skal skære i mig og tage ting ud. Der er nogen, der skal ødelægge mig, og det er det, der er en utænkelig tanke for personen.
Jeg har fuld forståelse for, at det er svært at forholde sig til. På den anden side tænker jeg dog:
“Hvis jeg når det punkt, hvor der er nogen, der skal skære i mig for at bruge mine organer til et andet menneske, jamen så er det jo sådan set fordi, jeg er DØD! Det bliver vel ikke meget værre end det!?!”
Vi skal sådan set alle sammen dø! Det er måske, det eneste vi her i livet ved med 100 % sikkerhed. Nogle af os dør for tidligt, men hvis vi kan hjælpe med, at det sker sjældent, så skal vi da gøre det! Hvis jeg skulle være så uheldig at dø for tidligt, så er der ikke noget at gøre ved det, men hvis jeg dermed kan hjælpe andre, så de ikke også dør for tidligt, så er det da det eneste rigtige. I hvert fald i mit hoved og i mit hjerte.
Der er også et andet aspekt af det her, der rammer mig, og det er at ”hvis vi vil ha, må vi også gi”.
Hvis vi selv stod i den forfærdelige situation, at vi selv eller ens af vores pårørende manglede en reservedel for at overleve, så ville vi ønske, at der var nogen, der havde truffet det svære valg at donere deres reservedele, så vi eller vores pårørende fik en chance til. Alene dét er grund nok for mig til at sætte min underskrift.
Måske er det i virkeligheden ikke organdonation, der spænder ben for organdonation – måske er det i virkeligheden bare DØDEN! Den der forfærdelige men uundgåelige ting, som vi forsøger at fortrænge. Måske hvis vi lader være med at tale om den eller beskæftige os med den, så holder den sig væk? Der er ikke mange, der ligefrem har lyst til at dø. Der er mange, der er bange for at dø. Der er mange, der slet ikke ønsker at tale om døden – måske i et forsøg på at glemme, at den kommer. MEN DEN KOMMER! Vi kan ikke løbe fra den, og den bliver ikke væk, bare fordi vi ikke taler om den. Jeg kunne godt tænke mig at flere talte om døden. Det faktum at vi forgår. Måske på den måde kan vi sammen lære at leve bedre med den og sammen få ro til at acceptere, at den kommer.
Er der én ting, jeg er sikker på, så er det, at det ikke er min krop, der er det vigtigste. Det er min sjæl. De mennesker der har været i mit liv, der er i mit liv, og som kommer i mit liv, de er der, fordi de holder af min sjæl og ikke min krop.
Og hvordan ved jeg så lige det?
Det ved jeg jo fordi, at de mennesker jeg har mistet i mit liv, de mennesker jeg har i mit liv, og de mennesker der kommer i mit liv, betyder intet for mig i kropslig skal-form men deres sjæle betyder alt.
Derfor donerer jeg gerne reservedele fra min forgået krop til, at en andens sjæl fortsat kan ha en skal at være i.
Har du selv lyst til at vide noget mere om organdonation eller melde dig til donorregistret, så kan du finde mere info her på Organdonor.dk eller på Facebook – Tagstilling
Ingen kommentarer:
Send en kommentar